ÅBENT HUS hos Møllegårdens Camping, Vilsund

Fendt Klub Danmark var inviteret til at have en stand ved åbent hus arrangementet hos Møllegårdens Camping i weekenden 23. – 25. oktober 2015.

Som medlemmer af klubben tilbød vi at bemande standen lørdag og søndag (vi kunne ikke om fredagen).

Møllegårdens Camping inviterede begge dage på kaffe og rundstykker inden arrangementet startede kl. 10,00. Til frokost fik vi serveret håndmadder – rigtig flot! I øvrigt et rigtigt flot arrangement i nogle dejlige lokaler med en gennemgående rolig og professionel atmosfære

Alle besøgende blev budt på pølser, brød og drikkevarer.

Arrangementet var rigtig godt besøgt og vi fik en god snak med rigtig mange campister – både Fendt ejere samt ejere af andre mærker. Desuden fik vi en snak med repræsentanter fra andre klubber (Detleffs og Knaus). Begge repræsentanter mente, at det er svært både at holde på nuværende medlemmer og især at skaffe nye medlemmer.

Vi uddelte mange Fendt Klub Danmark pjecer og håber, at det fører til nye klubmedlemmer – vi er optimister. Vi vil samtidig opfordre andre medlemmer til at hjælpe bestyrelsen med at bemande Fendt Klub Danmark standen ved fremtidige arrangementer, som klubben inviteres til – det er en rigtig god oplevelse. Det er jo ikke alene bestyrelsens opgave at skaffe nye medlemmer – der har vi alle et medansvar og hjælper vi hinanden i det nærområde, vi hver især tilhører, er det en overkommelig opgave.

Minna og Niels Martin Riis

Skriv et svar