Forår i luften

Her kommer lige en lille hilsen fra formanden…….. Der er forår i luften, og det betyder jo campingsæsonen er lige på trapperne, det gælder naturligvis ikke alle Jer der vintercampere. Men for os “sommercampister” begynder sæsonen nu.

Det har for os i bestyrelsen (og nogle af Jer medlemmer der har været så venlige at hjælpe bestyrelsen) været en travl periode med masser af messer og åbenthus arrangementer hos Fendt forhandlerne, som ud over en masse nye medlemmer, har styrket vores relation til både forhandlerne og importøren. Så det vil vi helt sikkert også prioritere rigtigt højt næste år, vi vil dog gerne have flere af Jer medlemmer til at hjælpe, så byrden deles på lidt flere personer end bare bestyrelsen……. Så lad det være en opfordring.

Jeg vil også lige benytte lejligheden til at ønske alle Jer nye medlemmer velkommen til Fendt Klub Danmark…. Velkommen! Vi er idag 60 medlemmer af klubben, hvilket er ret godt eftersom vi måtte slette lidt over 100 medlemmer, da vi gik fra en virtuel klub til en betalende klub.

Jeg håber også I talstærkt bakker op omkring vores planlagte arrangementer (som I kan se hvor og hvornår her), som sædvanligvis foregår I en afslappet og hyggelige atmosfære. Og naturligvis med en masse Fendt snak!

Og skulle nogen af Jer medlemmer have lyst og overskud til at kalde til træf, er I mere end velkomne til at sende information til mig så skal jeg nok offentligøre det her på vores hjemmeside, samt koordinere tilmeldingerne.

Så endnu engang velkommen til alle nye medlemmer og en rigtig god sæson til os alle!

De bedste hilsner 

Jan Rasmussen

Skriv et svar