Julehilsen fra bestyrelsen

Endnu et fantastisk camping år lakker mod enden, et år hvor Fendt klubben igen har været repræsenteret ved diverse åbent hus arrangementer, Ferie for Alle i Herning og 2 klubtræf. Sanddobberne i foråret og Marsk træffet i efteråret, så klubbens mål om at gennemføre et træf både øst og vest blev opfyldt i år. Begge træf blev gennemført med solid opbakning.

Bestyrelsen vil også gerne benytte muligheden til at takke de medlemmer der i 2015 har hjulpet ved åbent hus arrangementer samt organiseret træf. En KÆMPE stor TAK for supporten!

Det skal også være en opfordring til alle andre medlemmer, vi kan i bestyrelsen ikke løfte alle forestående opgaver, så vi har brug for Jeres support. Så meld Jer når vi spørg efter Jeres hjælp!

Hvis vi kigger lidt fremad, så er næste års helt store begivenhed naturligvis vores fællestur til Fendt fabrikken i Påsken, hvor vi nu er 18 tilmeldte enheder/par. Men det er også næste år vi starte vores nye struktur med generalforsamling i foråret, nemlig den 15. april. Det er endnu ikke fastlagt hvor træffet i forbindelse med generalforsamlingen vil blive placeret, men sæt allerede nu kryds i kalenderen.

Med det vil bestyrelsen ønske Jer alle en Rigtig Glædelig Jul & et Godt “camping” Nytår, og vi ser frem til at møde rigtig mange af Jer i løbet af 2016!

God Jul & Godt Nytår

Skriv et svar