Referat fra turen til muslingefestival i Fur 24/5 – 28/5 2017

Kristi Himmelfart tur til FUR – 24/5-28/5 – 2017

Fur …. dét er jo ikke lige om hjørnet når man bor på Djævleøen, men alligevel synes vi at vi skulle med på turen for at opleve noget andet – det håbede vi i hvert fald på 😊 Hverken Henning eller jeg havde været på Fur før.

Vi kørte fra Sjælland allerede tirsdag morgen og var med færgen fra Branden kl. 14:15. Undervejs fra Stenøre til campingpladsen blev vejen smallere og smallere og til sidst kunne 2 campingvogne ikke mødes.

Den første vi får øje på ved bommen er Ernst og Birgit som ligger på toppen af bakken, længere nede ad bakken lå Flemming og Lis.

Når man næsten har hele pladsen for sig selv så er der jo store overvejelser om hvor man skal ligge, men vognen kom da på plads og forteltet op ledsaget af de mange myg der brugte os som nålepude.

Aftenturen med Victor gik ned til stranden til den flotteste solnedgang.

Onsdag starter stille og rolig, op ad dagen ankommer flere og flere vogne.

En tur i Brugsen blev til en lille sightseeing………Moler, strikkegarn, kunsthåndværk, gårdbutikker med egne produkter, der gøres meget for at trække folk ind i de små forretninger for at tjene til dagen og vejen. Selv en mellemstor genbrugsforretning var der.

Her er det indgangen til kirken, læg mærke til Limfjorden gennem porten.

Onsdag aften var der et kort introduktionsmøde i fællesteltet hvor Ernst og Ole kort gennemgik programmet for de næste dage.

Torsdag d. 25. Maj

Torsdag formiddag bød på en rundtur på Fur Museum – rundvisningen blev ledet af en blind guide. Det viste sig senere at han var uddannet arkæolog og blevet blind i en sen alder. Det mest imponerende var at han vidste nøjagtig hvornår han skulle dukke hoved og hvor hver enkelt ting stod i museet. Museet er placeret i en trelænget gård og i haven er placeret en geopark. I museet er der forstenede dinosaurer der er ca. 100 mio. år gamle, og moleret er dateret til at være ca. 55 mio. år.

Moleret er dannet ved at en eller flere gletcher har skubbet skallerne fra døde skaldyr, alger og ler sammen, og derved er moleret dannet og skubbet op til overfladen. Moleret er på UNESCO’s verdensarvsliste. Flere steder på øen er der sorte striber af vulkanaske i lagene i moleret. Store vulkaner har i tidernes morgen lagt et ca. 19 cm tykt lag aske over øen og dermed lavet de sorte striber i moleret. Man kan sige at Atlanterhavets dåbsattest er skrevet her for mange millioner år siden.

I aflejringerne i moleret er det meget velbevarede forstenede fisk, enkelte kan ses direkte med skelet i museet.

Lige ved siden af campingpladsen lå en stor molersudgravning hvor man rigtig kan se de forskellige lag af moler. Mere om moler senere.

Rundvisningen på museet indebar en rundvisning på en firlænget gård der stødte op til museet. Har var vist hvordan en familie overlevede på Fur helt tilbage til 20’erne. Manden fiskede i det fiskerige farvand rundt om Limfjorden, og konen holdt besætningen bestående af får, grise, høns, kaniner, hunde, katte samt jordbrug rundt om gården.

Billedet giver en fornemmelse af hvor små menneskerne faktisk var i 1920’erne.

Præsten var den eneste på Fur der ikke havde landbrug, han havde dog retten til at lægge pant på fiskerens fangst en gang om året – hvis det var hos hver fiskerfamilie så kunne præsten levet fedt af det 😊. Hver fiskerfamilie havde ”deres sted” at fiske – det var steder der var gået i arv gennem generationer og så kun de viste om stedet.

Selve bondehuset var indrettet med køkken, stue, spisestue, soveværelser med alkover. Derudover et vaskehus/bryggers (med moderne radiator).

Indretningen bar i den grad præg af Guds frygt og et anstrengt forhold til spiritus (hjemmebrændt).

Efter rundvisningen på gården var der mulighed for at går runde i Geo-parken og på museet på egen hånd. I Geo-parken stødte man bl.a. på denne herre 😊.

Om eftermiddagen var der rundvisning på Fur Bryghus.

Rundvisningen startede med en øl og lidt historie om bryghuset. Bryghuset er placeret i et gammelt moler-værk som har været tysk-ejet indtil midt i 1970erne. Hvis man dengang nærmede sig moler-værket blev man jaget væk med våben, ingen skulle nærme sig. Indtil 1997 lå det hen og de unge mennesker brugte de mest til at holde fest i.

Stedet bærer i dag præg af tyskernes efterladenskaber. Bl.a. er der efterladt et tog der nu står og ruster.

Egentlig købte Mogens værket og de 128 hektar jord frodig der var gode jagtmuligheder, men hvad skulle de ellers bruge området til? Specialøl 😊 så Mogens gik i gang og 30.9.2004 blev bryggeriet indviet.

I dag laves der i alt 28 øl, en del sæson øl, 13 i sortimentet samt en del vand.

Der har siden starten kun været en brygmesteren udover den første der ikke var der i ret lang tid. Den nuværende (Flemming) er kendt fra Fuglsang og respekteret i vide kredse.

Det meste humle kommer fra Tyskland og Tjekkiet, og der skal bruges 4 kg humle til 2000 l øl. Der er ingen dansk humle i produktionen da vejret har været for dårligt.

80 % af produktionen bliver til fustager og de resterende bliver til flaskeøl.

Både før og efter rundvisningen blev vi budt på øl. Og forventningens glæde er jo den største 😊

Aftensmaden blev indtaget i fællesteltet med egen medbragt mad.

Fredag d. 26. Maj 2017

Kl. 11.00 var der kørende rundvisning på Fur med guiden Jens – der kunne en vældig masse historier, lige fra hvilken restaurant man skal frekventere, til hvilken mekaniker man skal bruge. 

En spændende tur rundt på øen som viste hvordan menig mand får det til at løbe rundt, hvordan landskabet ændre sig og hvilke besværligheder man har når man er et ø-samfund.

Et besøg på Bette Jens Hew blev det til, et besøg i molers udgravningen

Rundturens tog ca. 2,5 time og efter det var der ikke mere på programmet.

Om aftenen var der arrangeret fælles middag i teltet og det var dejlig mad Ole og Ernst havde fået arrangeret til dagen.

Lørdag d. 27. Maj 2017

Her var som sådan ikke noget på programmet udover at der lørdag eftermiddag var muslingefestival på havnen i Stenøre. Og hvilket menneskemylder 😊 nogle gad ikke stå i kø, andre stod tålmodigt i kø og ventede og fik dermed fyldt maverne med lækkerier i alle afskygninger.

Akkompagneret af solskin og myg blev der arrangeret fællesspisning ved en lang række campingborde mellem campingvognene 😊

Tak til Ole, Ernst og Birgit for et fint arrangement

Lone & Henning, Bjæverskov

Skriv et svar