Referat fra vores træf i Køge

Igen i år har FENDT KLUBBEN arrangeret et træf i Kristi Himmelfarts ferien.

Træffet var placeret i Køge og arrangeret af Lone og Henning.
De havde gjort et flot forarbejde, og hele træffet var særdeles vellykket.
Vi boede på Køge og Vallø Camping, en fin campingplads lige i udkanten af Køge.

Deltagerne ankom i købet af onsdag (enkelte allerede tirsdag) og vi samledes til eftermiddagskaffe og kage.
aftensmåltiderne spiste vi på en overdækket terrasse, godt afskærmet for træk.
Alle 33 deltagere var med til at skabe en god atmosfære, så 1. gangs deltagere kunne føle sig som en naturlig del af klubben.

 

 

Torsdag: kl. 9 kørte vi af sted til Koldkrigsmuseet Stevnsfortet, hvor vi kom på en ca. 2 timers guidet tur i fortet – spændende!
Efter rundvisningen på ca. 3 km`s vandring, nød vi den medbragte madpakke ved
Fredag:Stevns klint, Højerup kirke.

 

 

 

Derefter gik turen til Stevns fyr og Boesdal kalkbrud. Spændende steder i en særdeles smuk natur. Vejret viste sig fra den smukkeste side.

Efter mange indtryk sluttede vi eftermiddagen af med en is på Rødvig havn – UHM!!

 

 

 

Fredag: Var der igen afgang kl. 9. turen gik til Skjoldnæsholm Sporvejsmuseum, der var vi i ca. 3 timer.
Fik en guidet rundtur mellem sporvogne og busser, kørte med sporvogn ud i skoven, der nød vi i fællesskab vore medbragte madpakker.

 

 

Om eftermiddagen var vi i Ringsted Skytteforening, hvor alle, der havde lyst kunne få mulighed til at skyde med luftgevær – der var mange dygtige amatørskytter – og et par stykker, der havde prøvet før.
Dagen afsluttedes med fællesspisning (grillstegt pattegris) med tilbehør. Det smagte rigtig godt.
Senere på aftenen var der præmier til de bedste skytter.

Lørdag: Dejligt med en dag til fri disposition, der var nok af muligheder for gode oplevelser.
Nogle tog en tur til Køge by for, at gå rundt i den smukke gamle by og opleve den livlige stemning på torvemarkedet, et par benyttede sig af S-toget og besøgte København, andre foretrak en afslappet dag på campingpladsen.

Dagen sluttede med fælles spisning – rester fra fredag samt pølser – alle blev mætte.

Vi havde den fornøjelse, at kunne byde 2 nye medlemmer velkommen, de lå med deres Fendt-vogn på campingpladsen, de blev medlemmer på træffet.

Søndag: Afrejse efter et fantastisk dejligt træf med gode oplevelser og samvær med glade og positive
Fendt-folk.

Stor tak til Lone og Henning.

Indsendt af Inger og Ole Larsen

Skriv et svar