Vikinger, Rock og Fadervor i Roskilde

20. Maj til 24. Maj 2020

Årets Kristi Himmelfarts tur går til Roskilde, nærmere bestemt Roskilde Camping beliggende i Veddelev (Baunehøjvej 7, 4000 Roskilde) med udsigt over Roskilde Fjord. Vi har reserveret foreløbig 15 pladser i området der hedder Hedeby. Derudover har vi fået adgang til festteltet så vi har et samlingspunkt.

Det foreløbige program således ud:

Onsdag d. 20. Maj:

  • Ankomst og fælles kaffe i fest teltet

Torsdag d. 21. Maj – En dag i vikingernes tegn

  • 10:00 Vikingeskibsmuseet på Roskilde Havn
    • Vikingeskibsmuseet i Roskilde er Danmarks museum for skibe, søfart og bådebygningskultur i oldtid og middelalder. Den ældste del af museet, Vikingeskibshallen, åbnede i 1969. Hallen er tegnet af arkitekt Erik Christian Sørensen og bygget som en stor montre omkring de fem vikingeskibe fra Skuldelev. Hér vises også skiftende særudstillinger og film om udgravningen af skibene. Vikingeskibshallen blev fredet i 1997.
    • I 1997 blev museet udvidet med Museumsøen. Her ligger museets bådeværft, der bygger rekonstruktioner af vikingeskibe og traditionelle nordiske træbåde. Størstedelen af året kan museets omfattende bådsamling ses i Museumshavnen. Om vinteren ligger museets skibe og både på land. På Museumsøen findes også Café Knarr, aktivitetsværksteder m.v.
    • Vi har fravalgt guide / rundvisning men det kan ændres såfremt der er et ønske herom. Dog vil det have indflydelse på prisen
  • 18:00 Fællesspisning i Festteltet – egen medbragt mad

Fredag d. 22. Maj – RAGNAROK – museet for pop, rock og ungdomskultur

  • 10:00 – Adgang til museet
    • RAGNAROCK åbnede i april 2016 og er Danmarks nationale, kulturhistoriske samtidsmuseum med fokus på pop, rock og ungdomskultur.
    • Museet formidler ungdomskulturens udvikling – fortalt gennem rockens og poppens lyd, billeder og symboler. Det handler om, hvordan unge med musikken har flyttet grænser og påvirket samfundet gennem fx nye danseformer, forbrug, politiske holdninger, stiludtryk, brug af musikafspillere og nye teknologier – og meget mere. Det handler om os, når vi lytter til musik, danser, kæmper, skaber og dyrker idoler.
    • Her har vi igen fravalgt guiden, men det skal selvfølgelig arrangeres.
  • 18:00 – Fællesspisning i Festteltet
    • Vi sørger for maden, I sørger selv for drikkevarer

Lørdag d. 23. Maj – Roskilde Domkirke

  • 10:00-11:30 Guidet besøg i Roskilde Domkirke
    • Hvor Danmarkshistorien ligger begravet! Oplev et storslået kirkerum og et arkitektonisk mesterværk. 1000 års historie er samlet under de smukt udsmykkede himmelstræbende hvælv og i dunkle krypter. Kalkmalerier, kongegrave, kunst og arkitektur fortæller kongernes, kirkens og Danmarks historie. 
  • Herefter er der fri leg i Roskilde. Der er på lørdage stort torvemarked på Stændertorvet v/Domkirken.
  • Der er mange restauranter i Roskilde så har man lyst til frokost er det også en mulighed.
  • 18:00 Fællesspisning i Festteltet – egen medbragt mad og rester fra fredagen fællesspisning.

Har man lyst til andre adspredelser er der Sagnlandet i Lejre, Hedeland i Hedehusene, den nye Fjordforbindelse ved Frederikssund. Af indkøbsmuligheder kan nævnes Ro’s Torv, City2 Høje Tåstrup, Waves Hundige. Men ellers er området omkring campingpladsen også idealt for en gåtur.

Pris for arrangementet: 2100,00 kr. pr. vogn incl. 2 personer.

Prisen er incl. overnatning for 2 personer i egen vogn, strøm og pladsgebyr i perioden fra 20.-24. maj, fællesspisning fredag, adgang til Vikingemuseet, Ragnarock og guidet Rundtur i Roskilde Domkirke.

 Der er mulighed for ankomst før men det SKAL aftales med campingpladsen før ankomst.

Sidste frist for tilmelding: 01.03.2020

Sidste frist for betaling: 05.04.2020

til +71 < medlemsnr  + 87921581 <  (samme nummer som når du betaler kontingent.)

Skriv et svar