Er du til unikke biler med masser af historie

Hvis du kan lide unikke biler, eller bare nogle utrolig spændende historier, om biler så tag med på vores tur til Strøjers samling  den 3. september.

vi overnatter på: Camp One Bøjden Strand, Bøjdenlandevej 12, 5600 Faaborg.  Her har vi også lånt festlokalet i weekenden.

Fredag d. 2. sept.:

Ankomst til pladsen. Sig i receptionen at i kommer fra Fendtklubben, så ved de hvor i skal ligge. De har fået en liste med navne,  medlemsnumre, og e-mailadresse.

Lørdag d. 3. sept.:

Kl. 14.00 Afgang fra Campingpladsen i egne biler. Bliv evt. enig om at køre sammen.

Adressen er: Strøjers samling, Bogyden 12, 5610 Assens.

Medbring godt fodtøj. Bilsamlingen ikke er egnet for små børn. 

 

 

Parkering foregår på den afmærkede parkeringsplads ved at følge skiltene. Kør ind ad indkørslen med rød asfalt. Vi skal være der i god tid, da rundvisningen starter præcist.

 

 

 

Kl. 15.00 – 17.30 Udvidet rundvisning ved Strøjers samling, inkl. kaffe og kage og lidt tid til selv at gå rundt.

Kl. 19.00 er der fælles spisning på campingpladsen, hvor vi har bestilt buffet i campingpladsens restaurant.

Søndag d. 4. sept.:

Kl. 9.30 Fælles farvel, hvis vejret er godt: ved vognene, og ellers oppe i fællesummet. Nærmere info når vi kommer derned.

Priser:

Indgang, rundvisning og kaffe og kage ved Strøjer: 250 kr/pers (betales til klubben, se mere længere nede) Mad: 219 kr/person (betales til klubben, se mere længere nede)

Overnatning: 

Afregnes direkte med campingpladsen. Hvis du køber eller har købt VIP kort (kan købes med klubrabat til 795 kr.) : Så er det de almindelig VIP regler der gælder: Da vi er i periode C, vil det betyde at du evt. kan bruge nogle af de 3 gratis overnatninger her, hvis du ikke allerede har brugt dem.  Ellers får du den almindelig VIP rabat på 30 %.  (Et lille tip, hvis du kommer igen weekenden efter,  så er der 1 ekstra overnatning uden beregning.) Hvis du ikke er VIP og ikke ønsker at blive det, så er prisen 410 kr for weekenden inkl. 2 personer ex. strøm.

Tidsfrister:

Tilmelding: senest mandag den 15. august

på mail: me@fendtklub.dk, Husk antal personer, og evt. specielle hensyn, ellers tilmelder jeg jer til det hele.

Betaling: Senest fredag den 26. august

Strøjer og buffet: 469 kr/person betales til klubben.

Du har følgende muligheder for indbetaling:

  • MobilePay på nummer – 876954 – mærk indbetalingen med – medlemsnr og navn
  • Bankoverførsel: Reg. nr. 5479 – Konto nr. 4948766 – mærk indbetalingen med – medlemsnr og navn
  • Overfør beløbet via indbetalingskort i din netbank: +71 < medlemsnr + 87921581 <

  Fortsat god sommer til jer alle.

Skriv et svar