Ferie for alle 2023 Aflyst pga manglende tilmelding

Den 24-26 februar 2023 er det igen tid til den store ferie messe “Ferie for alle” i Herning.

Messen er åben: fredag fra 9-17, Lørdag fra 9-17 og Søndag fra 10-17 I den forbindelse vi vil se om vi igen kan samle de 10 vogne vi minimum skal være for at vintercampere der som gruppe.

Der vil være masser af mulighed for at se og drømme om nye vogne, finde masser af absolut uundværligt grej, og måske finde en ny drømmedestination vi endnu ikke har besøgt. Og måske endda komme hjem med et godt tilbud i tasken.

For at sikre at alle kan gøre noget andet, hvis vi ikke bliver 10 vogne, er der sidste frist for tilmelding den 01. januar 2023.

Priserne er (inkl. vogn, og partout kort for 2 voksne og 2 børn)
fredag til søndag 795,-
torsdag til søndag 975,-
onsdag til søndag 1025,-
Yderligere personer i vognen kan tilkøbes for kr. 120,- pr. voksen samt kr. 50 pr. barn (til og med 12 år)

Man kan ankomme fra onsdag kl. 14.00 Bommene er åbne:
Onsdag 22. februar kl. 14.00 – 22.00
Torsdag 23. februar kl. 08.00 – 22.00
Fredag 24. februar kl. 08.00 – 22.00
Lørdag 25. februar kl. 08.00 – 22.00
Søndag 26. februar kl. 08.00 – 11.00

Adgangsforhold:
Indkørsel til campingpladsen sker ad Port 13, via Kaj Zartows Vej. Herefter følges skiltning og anvisninger.
Indtil pladsen åbner onsdag kl. 14 er der opmarch på P6 (Tidl. P-Syd 3)

Ophold/samling: Der er mulighed for mødes /samles i Restauranten i Hal F, og vi kan købe mad direkte ved messehallen fredag og lørdag aften. – det er dog også muligt at købe smørrebrød fra byens slagter.
Med hensyn til fællesspisning, må vi snakke sammen deroppe, om hvad, hvordan og hvornår. For dem som har lyst.

Har i yderligere spørgsmål, så sig endelig til. Hvis der kommer ændringer fra messecenteret får i selvfølgelig også besked igen.

Sidste frist for tilmelding Søndag d. 1. januar 2023 på

Mail: me@fendtklub.dk eller tlf 40 94 27 72

Husk at skrive hvad dag i ankommer.

Overnatningen betales til foreningen.

Det hører i nærmere om når og hvis vi når de 10 vogne.

Skriv et svar