Hyggetur til det Sønderjyske 28-30 maj 2021

I weekenden fra den 28 til den 30 maj, havde vi booket nogle pladser på Broager Strand Camping, fordi vi skulle have været til Oldtimerløbet i Gråsten, men på grund af  Covid-19 er det endnu ikke muligt med så store arrangementer. Løbet er derfor udsat til 2022.

Men da det er rigtig længe siden vi har kunnet mødes, så vi har besluttet at holde fast i weekenden, og så laver vi bare en hygge weekend, hvor det eneste der er på programmet, er hygge, samvær og en masse snak.

Så hvis man har tid og lyst, så mødes vi på

Broager Strand Camping, Skeldebro 32, 6310 Broager

Program:

Fredag den 28 maj:
Ankomst og opstilling af vogn
Hvis man har lyst, kan man gå i fællesrummet og få kaffen om aftenen (skal medbringes)

Lørdag den 29 maj:
Kl. 18 Spisning i fællesrummet hvor foreningen har sørget for maden. Vi sørger for borddækningen, man skal bare selv sørge for drikkevarer
Forret: Tunmousse Hovedret: Wienerschnitzel

Søndag den 30 maj:
kl. 09.30 mødes vi til Farvel og tak for denne gang. Hvis vejret er godt mødes vi på plænen mellem vognene, hvis det regner går vi i fælleshuset. 

Til dem der gerne vil opleve lidt mere, eller til dem som ikke kan sidde stille så længe, er der masser af muligheder for udflugter i området: som eksempel kan nævnes en tur til den gamle bydel i Sønderborg. En tur i Broager Kirke, eller en tur i Gråsten Slotshave. Er man mere til indendørsaktiviteter så er Dybbøl Banke Museet også et besøg værd. Og det kunne jo også være at nogen ville en tur over grænsen hvis det er muligt til den tid.

Tilmeldingsfrist: 17 maj 2021 til me@fendtklub.dk

Priser:

Overnatning:
165 kr/nat inkl. Plads, 2 voksne, gratis bad, og 4 kwh/dag. 
Overnatningen afregnes direkte med campingpladsen. 

Mad:
Maden ved fællesspisning lørdag aften: 175 kr/pers.
Betales til klubben på +71 <XXXXX+87921581 < senest den 20 maj 2021
(XXXXX er dit medlemsnummer til klubben)

Vi ser frem til en hyggelig weekend

Inger, Ole, Claus og Marianne

 

 

5 kommentarer

Spring til kommentar-formularen

  1. Vi vil gerne tilmelde os hyggetur 28.-30. maj.
    Hilsen Else

  2. Hej Else og Per.

    Det lyder godt, i er hermed noteret.

    Hilsen Marianne

  3. Vi vil gerne tilmelde os hyggeturen til Broager Strand Camping…
    mvh/ Lonny og Lars

    1. Hej Lonny, og Lars.

      I er hermed noteret. :-) Vi ses.

      Hilsen Marianne

  4. Vi vil også gerne deltage i hyggeturen til Broager Camping den 28-30.

    Med venlig Hilsen
    Elin og Alfred Laursen

Skriv et svar